Hvad er verificerede segmenter?
Strava er fyldt med segmenter oprettet af vores brugere. Verificerede segmenter hjælper med at fremhæve de ikoniske strækninger af vej og sti, hvor fællesskabet konkurrerer. Strava inspicerer segmenter fra vores segmentdatabase, identificerer hvilke der er mest repræsentative for vejen eller stien, og verificerer dem. Denne funktion har til formål at reducere forvirring og forbedre nøjagtigheden af verdens mest populære segmenter.
Hvordan udvælger vi verificerede segmenter?
De verificerede strækninger udvælges på baggrund af deres popularitet på Strava. Vi anvender en kombination af tilpassede aktiviteter, visninger af ranglister, mål, »stjerner« og andre tekniske faktorer, der er knyttet til segmentets geometri.
Når det er muligt, samarbejder vi med lokale eksperter og arrangører for at sikre, at start- og slutpunkterne for de verificerede strækninger ligger på det rette sted. Vi kontrollerer desuden hvert enkelt segment for at sikre, at det følger den korrekte bane. Segmenterne er baseret på GPS-data fra aktiviteterne, så vi leder efter segmenter, der nøjagtigt svarer til den underliggende vej eller sti.
Hvad sker der, når vi verificerer et segment?
Når vi udvælger et segment til verifikation, gennemfører vi en række trin for at sikre, at det bliver mest muligt til gavn for fællesskabet i fremtiden.
Vi bruger vores stigning-datasæt for at sikre nøjagtighed. Data fra uploadede aktiviteter øger også nøjagtigheden af segmentets stigningsdata, hvilket hjælper alle med at få et korrekt billede af segmentets stigningsprofil.
Vi justerer segmentet til basiskortet for at sikre nøjagtighed. Dette hjælper med at sikre, at aktiviteter, der følger segmentets rute, matcher segmentet.
Vi flytter segmentet til en Strava Admin-konto for at sikre, at det ikke bliver redigeret eller slettet.
Hvis et segment, du har oprettet, bliver verificeret, vises det ikke længere under fanen»Oprettede segmenter« på siden »Mine segmenter« på Strava-webstedet. Strava Admin bliver ejer og administrator af segmentet for at bevare det til fremtidig brug for Strava-fællesskabet. Hvis du opdager, at dette er sket med et segment, du har oprettet, vil vi gerne sige tusind tak for, at du har oprettet et segment til fællesskabet!