Der er nogle få grunde til, at din første del, samlede forløbne tid og/eller bevægelsestider kan blive forkortet.
Der er en kendt fejl hos Apple, hvor ruten på kortet ser ud til at starte senere, og distance i alt er kortere end den ikke-gemte aktivitetsoversigt på uret, hvis man starter en optagelse, mens uret stadig er forbundet til telefonen. Det, der sker, er, at nogle få punkter registreres i den fil, der hentes fra telefonens GPS i stedet for fra uret. Når uret er udenfor, og telefonen er hjemme, tager det lang tid for uret at opdage, at forbindelsen er afbrudt, og at det skal begynde at bestemme sin egen placering. For at undgå dette i fremtiden bør du starte optagelsen et stykke væk fra din telefon, hvis du har tænkt dig at lade den ligge.
Hvis det ikke er tilfældet, skal du huske, at tidsdata først skrives til filen, når der er oprettet en GPS-forbindelse. Strava får adgang til GPS-hardwaren, så snart du har startet en optagelse, så der kan være en forsinkelse mellem aktivitetens start og det tidspunkt, hvor der er opnået forbindelse til signalet. Fejlen vil ikke vise sig under registreringen; appen vil virke som om den fungerer normalt. Problemet vises først, når det er blevet uploadet til Strava. En løsning på problemet er at starte en aktivitet udenfor, vente ca. 30 sekunder, gemme og slette den og derefter starte en ny optagelse.