Strava indsamler og bruger sundhedsdata (såsom puls) fra sensorer, enheder eller apps, som du har forbundet til Strava, eller som du sender direkte til Strava. Vi bruger disse data til at levere funktioner såsom indsigter i din ydeevne.
Tilladelse til, at Strava må bruge sundhedsdata
Du kan give tilladelse til brug af dine sundhedsrelaterede data i Strava-appen eller på Stravas hjemmeside:
Strava-appen:
Under fanen Dig skal du gå til dine Indstillinger og vælge Sundhedsdata.
På siden med indstillinger for sundhedsdata skal du trykke på indstillingen»Sundhedsrelaterede data« og vælge»Tillad«.
Stravas hjemmeside:
Hold musen over dit profilbillede i øverste højre hjørne af skærmen, og vælg "Indstillinger".
Klik på muligheden Datatilladelser i venstre sidepanel på siden Indstillinger.
Klik på den grønne knap »Tillad adgang«.
Afvisning af Stravas brug af dine sundhedsdata
Strava vil ikke bruge dine sundhedsdata til at levere funktioner eller tjenester, hvis du ikke giver dit samtykke. Vær dog opmærksom på, at Strava stadig kan modtage, indsamle og gemme dine sundhedsdata. Det kan f.eks. ske, hvis du uploader aktiviteter til Strava, der indeholder oplysninger om pulsen.
Når du uploader en aktivitet, der indeholder sundhedsdata, såsom puls, kan vi spørge, om du vil opdatere dine indstillinger.
Har du skiftet mening?
En opdatering af dine indstillinger har kun betydning for, om Strava fremover vil bruge dine sundhedsdata. Hvis du vælger at nægte adgang til sundhedsdata, forbliver de aktiviteter, der allerede er uploadet, og som indeholder sundhedsdata (f.eks. puls), uændrede. På samme måde vil du, hvis du vælger at give Strava tilladelse til at bruge dine sundhedsdata, ikke kunne tilføje sundhedsdata til aktiviteter, der er uploadet, mens dine indstillinger var indstillet til at nægte adgang.
Hvis du har registreret dine data med en GPS-enhed fra en anden producent, og dine originale filer indeholder sundhedsdata, kan du muligvis uploade dem igen til Strava. Dette vil erstatte alle eksisterende versioner af den aktivitet, så husk på, at alle kudos, kommentarer og billeder, der er knyttet til den oprindelige aktivitet, vil blive slettet.