Strava-brugere kan oprette segmenter for at markere de mest interessante dele af deres aktivitetsruter. Segmenter skal have et startpunkt, et slutpunkt og en sekvens af placeringer imellem. Det første vigtige punkt ved oprettelse af segmenter er, at dataene allerede skal findes i en af dine egne Strava-aktiviteter. Hvert segment vil være baseret på aktivitetsdata fra den aktivitet, det oprindeligt blev oprettet fra.
Start med at se en af dine eksisterende aktiviteter på Strava-hjemmesiden. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at oprette segmenter i Strava-mobilappen. Uanset hvilken aktivitet du vælger, vil disse data danne grundlaget for segmentet og påvirke dets nøjagtighed og matchning.
Klik på ikonet for »mere« (tre prikker), og klik derefter på »Opret segment«.
Du får nu vist skærmbilledet til oprettelse af segmenter, hvor du kan angive start- og slutpunkt ved hjælp af de grønne og røde skydeknapper oven over kortet.
Når du trækker skyderne frem og tilbage, opdaterer kortet placeringen af den grønne startmarkør og den røde slutmarkør.
For at foretage finere justeringer i ét skridt kan du bruge knapperne »tilbage« og »frem« i venstre og højre ende af skyderen.
Her er nogle nyttige tips til, hvordan du kan optimere oprettelsen af segmenter.
Når du er tilfreds med start- og slutpunkterne, skal du klikke på Næste. Strava vil kontrollere, om der allerede findes et lignende segment.
Hvis Strava konstaterer, at der findes et segment, der overlapper dit foreslåede nye segment, kan du se det på kortet og sammenligne det med dit foreslåede segment. Hvis du klikker på navnet på det duplikerede segment, kan du se fanen »Rangliste«. Du kan oprette en kopi af et eksisterende segment, men den skal være privat og kun tilgængelig for dig.
Hvis Strava konstaterer, at der findes et eller flere segmenter, der ligner det, du forsøger at oprette, vil du kunne se dem på kortet og sammenligne dem med dit foreslåede nye segment. Hvis du klikker på navnet på et lignende segment, kan du se fanen »Rangliste«. Hvis du efter at have gennemgået lignende segmenter mener, at dit foreslåede segment adskiller sig fra disse segmenter, kan du oprette et nyt offentligt segment. Kontroller venligst først, at det nye segment, du foreslår, ikke allerede findes.
Hvis du bliver bedt om det, skal du klikke på »Næste« igen for at give segmentet et navn. Gode navne beskriver segmentet på en måde, som andre kan genkende. Det kan være en god idé at angive navnene på de orienteringspunkter, der bruges som start- og slutpunkt, eller at bruge et velkendt kælenavn, som de lokale kender.
Det sidste skridt bliver at afgøre, om segmentet er privat eller offentligt. »Privat« betyder, at du kun kan se segmentet, og at der kun vises dine resultater. Dine resultater for segmentet vil ikke være synlige for andre, når de ser dine aktiviteter, der matcher segmentet. »Offentlig« betyder, at segmentet vil være synligt for alle brugere.
Når du har klikket på »Opret mit segment«, bliver du sendt tilbage til den aktivitetside, hvor du startede. Du kan finde det pågældende segment under denne aktivitet og under fanen »Oprettede segmenter« på din "Mine Segmenter" side. Det kan tage flere timer at oprette en historisk rangliste, så kig forbi igen snart for at se de fulde resultater.