Nogle atleter har haft synkroniseringsproblemer som følge af en betydelig verdensomspændende GPS-ændring, der fandt sted ved midnat den 6. april 2019. Du kan læse om ændringerne her og her. Hvis producenten af din enhed ikke har udgivet en softwareopdatering for at tage højde for denne ændring, kan dine registreringer enten ikke synkronisere til Strava eller blive synkroniseret med en forkert dato i 00’erne. Hvis du har synkroniseringsproblemer som disse, kan du identificere problemet ved at følge disse instruktioner:
Kontrollér, om aktiviteten fejlagtigt er registreret med et årstal fra 00'erne. Log på Strava fra en computer, og vælg Træning > Mine aktiviteter. Slå datofilter til, så dine aktiviteter sorteres fra ældste til nyeste.
Hvis du ikke kan se dine seneste aktiviteter dateret i 00'erne, så prøv at eksportere aktiviteten fra din enhed eller tredjepartsplatform og manuelt uploade den til din Strava-konto ved hjælp af instruktionerne her.
Hvis aktiviteten uploades, som den skal, men du ikke kan se den i dit feed, er datoen for aktiviteten sandsynligvis blevet ændret til et år i 00'erne på grund af GPS-ændringen.
Hvis filen ikke kan uploades på grund af en fejl om "fremtidig tidskode", er filen blevet registreret med en fremtidig dato, som forhindrer, at aktiviteten kan uploades korrekt.
Hvis filen ikke kan uploades på grund af en fejl om "tid", indeholder aktivitetsfilen adskillige tidskodefejl, der forhindrer, at aktiviteten kan uploades til Strava.
Desværre kan vi ikke rette aktiviteter, der er registreret med et forkert år, og vi kan heller ikke rette filer, der slet ikke kan uploades. Vi anbefaler kraftigt, at du fremover holder din enheds software opdateret. Du kan også overveje at kontakte producenten af din enhed med oplysninger om den specifikke fejl, du har identificeret.