Spring videre til hovedindholdet

Hvordan anmelder jeg snyd på Strava?

Lær, hvordan du anmelder forkerte tider på segmentranglister eller en atletprofil, hvor der er tale om snyd på Strava, samt hvilke beviser der hjælper vores team med at undersøge sagen hurtigere.

Skrevet af Marie

Fjern unøjagtige eller forkerte tider fra segmentranglisterne: Indberet en aktivitet

Generelt er Strava et community-modereret socialt netværk. Det betyder, at vi i høj grad er afhængige af vores fællesskab af atleter til at overvåge integriteten af vores ranglister. Det første skridt i denne proces er at bruge værktøjet Aktivitetsrapport. Følg disse skridt for at rapportere aktiviteten og fjerne den fra ranglister.

Du kan også indberette aktiviteter via mobilappen. Når du indberetter en aktivitet, sendes der en besked til den pågældende atlet for at informere vedkommende om indberetningen. Se vores retningslinjer for segmentranglisten for yderligere oplysninger.

  1. Find segmenttiden på ranglisten og klik dig igennem for at se den Strava-aktivitet, du ønsker at rapportere.

  2. Klik på ikonet med tre prikker på venstre side af siden, hvis du er på en webbrowser. Hvis du bruger en mobilenhed, skal du trykke på menuen med de tre prikker i øverste højre hjørne. Vælg derefter Rapporter.

  3. Vælg »Data om mistænkelig aktivitet« som rapporttype, og udfyld resten af formularen. Efterlad venligst beskrivende og grundige kommentarer.

  4. Når du er afslut, tryk på Indsend. Alle de offentlige resultater vil blive fjernet fra Segmentranglisterne.

Anmeld et Strava-atletprofil: Kontakt os

Lad os antage, at en atlet ikke ændrer sin adfærd, efter at fællesskabet har markeret vedkommendes aktiviteter, og at situationen er eskaleret til et punkt, hvor vedkommende misbruger systemet. I så fald har vi brug for flere beviser for at kunne undersøge sagen. Kontakt venligst vores supportteam for at indberette en profil. Nedenfor finder du nogle eksempler på dokumentation, du kan fremlægge, og jo mere dokumentation du kan fremlægge, desto hurtigere og bedre rustet vil vi være til at behandle din anmodning.

  • Links til aktiviteter, der understøtter denne påstand.

  • Inkluder specifikke detaljer om den aktivitet, der peger på snyd.

    • Dette kan omfatte alle eller nogle af følgende: links til dele af aktiviteten, der er særligt problematiske, skærmbilleder, forstørrede eller fremhævede dele af analysegrafen, kommentarer til aktiviteten, der tyder på uregelmæssigheder, osv.

  • Links til og navne på deres Strava-profil(er).

  • Datoer for uploads.

  • En tidslinje over events.

Besvarede dette dit spørgsmål?