Stigning

Hvad er det?

Stigningsprofilen giver et visuelt overblik over mængden og sværhedsgraden af stigninger og nedgange i din aktivitet, og hvor på ruten de ligger.

Hvordan bruger jeg dette?

Når du sammenligner med målinger som tempo, kadence, puls eller effekt, kan du se, hvordan stigninger og hældninger (op ad bakke eller ned ad bakke) påvirker dit resultat, din præstation og din hastighed.

Dette kan give dig et mere fyldestgørende indblik i din aktivitet, og hvorvidt du nåede dine mål, frem for kun at kigge på tempo eller hastighed.

Du kan læse den udvidede hjælpeartikel herunder for at få flere oplysninger.

Strava bruger forskellige metoder til at beregne stigning

Sådan beregnes stigning

Det er vigtigt at huske, at stigningsdata fra alle kilder (barometriske højdemålere, GPS-signaler og databaser) kan indeholde fejl, og at den samlede stigning for en aktivitet er et estimat. Vi arbejder altid på at forbedre vores datasæt og algoritmer.

Stigning på et segment. Segmenter oprettes altid ud fra en Strava-aktivitet, og derfor får de nogle af aktivitetens egenskaber.

  • Hvis den oprindelige aktivitet blev registreret af en GPS-enhed med en barometrisk højdemåler, vil segmentet bruge de barometriske data, der blev registreret af denne enhed.
  • Hvis den oprindelige aktivitet ikke blev registreret af en barometrisk enhed, eller hvis en Strava-administrator har genopbygget stigningen for det pågældende segment, vil vi samkøre GPS-dataene med Stravas stigningskort for at finde stigningen. 

Stigning på aktivitetssider beregnes på en af to måder – ved at samkøre GPS-dataene med en database eller ved at bruge de barometriske data i den oprindelige fil.

  • En enhed med barometrisk højdemåler: Hvis GPS-enheden, der bruges til at registrere din aktivitet, har en barometrisk højdemåler, vil Strava bruge stigningsdata fra den originale fil. Vi udligner dataene lidt, herunder ved at kassere afvigende værdier for at minimere støj. Udligningen er mindre for aktiviteter med barometriske data end for aktiviteter uden barometriske data. Hvis din enhed har en barometrisk højdemåler, men din stigning bliver genberegnet, bedes du læse vores ofte stillede spørgsmål.
  • En enhed uden barometrisk højdemåler og Strava-mobilappen: Hvis din aktivitet blev registreret med mobilappen eller med en GPS-enhed, der ikke har en barometrisk højdemåler, vil Strava bruge din aktivitets GPS-data til at "tjekke" stigningen for hvert punkt, du registrerer. Vi udligner dataene lidt, herunder ved at kassere afvigende værdier for at minimere støj. Udligningen er større for aktiviteter uden barometriske data end for aktiviteter med barometriske data. Selvom vi forsøger at matche din aktivitets rute med de faktiske stier og veje i området, er beregningen af stigningen stadig afhængig af dine GPS-data og nøjagtigheden af databasen for den pågældende region. Hvis du har spørgsmål eller feedback om din aktivitets stigningsdata, kan du give os besked ved at udfylde denne formular. Bemærk, at dine svar kan blive brugt til at forbedre basiskortet for stigning eller til at løse eventuelle problemer, men du hører muligvis ikke fra os.

Stigning på en rute. Stravas rutegenerator bruger vores egen personlige database til at beregne stigningsdata. GPS-dataene fra ruten samkøres med denne database, når rutens stigning beregnes. 

Flere oplysninger

Stigningsdatabaser

Tidligere brugte vi offentlige stigningsdatabaser for at bestemme stigningen for hvert punkt i aktiviteten. Opløsningen af disse databaser varierede baseret på placeringen, og vi var ikke i stand til at kontrollere for de mange fejl i disse databaser. Vi har nu en tjeneste til at kontrollere stigning, som er drevet af data fra Strava-fællesskabet. Alle aktiviteter, der uploades fra en enhed med en barometrisk højdemåler, bruges til at udvikle Stravas basiskort for stigning. 

For at tage højde for den naturlige usikkerhed i GPS-data bruger vi en algoritme til at sikre, at vi "kontrollerer" stigningen for den vej eller sti, du faktisk følger. Den røde linje i billedet nedenfor er et eksempel på GPS-data, der varierer fra den faktiske sti (vist med blåt). Vores algoritme har opdaget dette og vil bruge stigningsdataene repræsenteret af den blå linje i stedet for de faktiske og lidt unøjagtige GPS-data. 

Begrænsninger ved Stravas basiskort for stigning

Der er muligvis ikke tilgængelige data fra basiskortet for hele eller dele af din aktivitet. I dette tilfælde vil vi bruge en offentlig database til at kontrollere dine stigningsdata. Et tæt vejnetværk eller GPS-data af dårlig kvalitet kan også forhindre os i at vælge de korrekte referencepunkter på basiskortet eller i den offentlige database. 

Barometriske højdemålere

Barometriske højdemålere bestemmer stigningen ved at måle atmosfærisk tryk. Målinger kan blive påvirket af vejrforholdene, eller hvis sensorhullerne er blokeret af vand eller snavs. Enhedsproducenter kan tilbyde grundlæggende trin til kalibrering. For eksempel kan du på Garmin-enheder med barometrisk højdemåler indstille visse stigningspunkter manuelt. Hvis du starter en aktivitet tæt på et stigningspunkt, bruger enheden den kendte stigning som referencepunkt. Læs manualen for din enhed for at få mere at vide om kalibrering. Vi anser generelt data fra barometriske højdemålere som værende af højere kvalitet end data afledt fra GPS-signaler og foretrækker dem ved behandling af aktiviteter.

Typiske problemer med barometriske enheder

Stigningsprofilen ser ud til at variere over tid. Dette kan ske med barometriske højdemålere, når vejret ændrer sig (f.eks. når det atmosfæriske tryk stiger eller falder, hvilket får højdemåleren til at aflæse en anden højde end den faktiske).

Andre kendte problemer og problematisk terræn

  • Aktiviteten har områder, hvor højden er nul eller meget lineær. Dette kan ske, når du krydser broer eller bevæger dig gennem områder, som vi ikke har dækning for. Kystlinjer kan være særligt problematiske. Vi forsøger at udfylde dataene ved at interpolere data. Interpolationen afhænger af, hvor de manglende data begynder og slutter.
  • Stigningsprofilen har stigninger, men den samlede stigning er meget lille. Vi udligner dataene, før vi beregner stigningen, og afhængigt af resultatet kan ændringerne være for små til at passere den tærskel, vi bruger til at afgøre, om du har opnået stigning.
  • Stigningsprofilen har stigninger, men den samlede stigning er meget stor. Dette sker ofte i forbindelse med aktiviteter, der er registreret i bjergrige områder uden for USA. Opløsningen af datasættene kan være grov, og profilen kan være mere ujævn, end den burde være, selv med interpolation og udligning. Nogle gange er den så grov, at det er som at prøve at finde en jævn stigningsprofil over en legomodel af dit område. Disse ujævnheder kan passere tærsklen i stigningsberegninger, og den samlede stigning fra ujævnhederne kan sammenlagt være større end den stigning, der blev opfattet på turen.

Stigningsudfordringer

Strava er vært for en række udfordringer for vores atleter, hvoraf nogle har stignings- eller udholdenhedsmål. Da disse udfordringsranglister er meget synlige, vil stigningsbaserede fejl være mere tydelige end normalt. Som nævnt ovenfor er der mange ukontrollerbare variabler involveret i beregningen af den samlede stigning. Disse variabler kan føre til overdrevne stigninger, især hvis aktiviteten finder sted i et internationalt eller bjergrigt område eller et kystområde. Hvis du bemærker aktiviteter med en unøjagtig samlet stigning, skal du ikke markere dem. Som regel skyldes det en dårlig opløsning i databasen, som atleten ikke har kontrol over.

Klik her for at læse ofte stillede spørgsmål

Var denne artikel en hjælp?
626 ud af 673 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.