Spring videre til hovedindholdet

Brug af din effektkurve over toppræstationer

Skrevet af Rochelle Garcia

Denne funktion, også kendt som en kritisk effektkurve (kun tilgængelig for brugere af en wattmåler med et Strava-abonnement), giver et billede af den maksimale effekt, du har opretholdt i et bestemt tidsinterval (på den vandrette akse).

Effektkurven viser din bedste gennemsnitlige effekt for varigheder fra 1 sekund op til længden af din cykeltur. Vi søger i hele din cykeltur og finder disse toppræstationer. Du kan sammenligne dem med dine toppræstationer for de sidste seks uger, indeværende år eller tidligere år.

Effektkurven kan vises i watt (W) eller watt pr. kilogram (W/kg).

For at se din effektkurve skal du holde musen over Træning-fanen øverst på enhver Strava-side og derefter vælge Effektkurve i rullemenuen. Du kan også gå til http://www.strava.com/athlete/analysis.

Power_Curve.jpg

På denne side kan du se og interagere med din effektkurve. For at gøre det lettere at sammenligne forskellige tidsperioder kan du plotte to forskellige tidsperioder separat på det samme diagram – og tilpasse datointervallet for hver af dem.

Hvis du klikker for at se Estimeret FTP, kan du også se en stiplet linje, der repræsenterer Stravas estimat af din FTP i forhold til hver tidsperiode, du har valgt. Du kan også skifte mellem at vise watt og watt pr. kilogram (forudsat at du har indtastet din kropsvægt i dine profilindstillinger).

Alle effektmål, du har sat, vises som små orange cirkler på det relevante sted på din effektkurve.

Når du klikker på et punkt i diagrammet, fokuseres der på det pågældende tidsinterval, og der vises et link til den aktivitet, hvor din maksimale effekt i hvert valgte tidsinterval blev opnået. Klik igen et vilkårligt sted i diagrammet for at "fjerne fokus".

For at få flere oplysninger om, hvordan du gør brug af de data, der vises på din effektkurve over toppræstationer, skal du klikke på linket "Hvad er det her?" øverst på siden. Du kan også læse denne artikel.

Besvarede dette dit spørgsmål?