Spring videre til hovedindholdet

Kalorieberegning

Kalorier (eller kcal) er et mål for den energi, du har forbrændt under din aktivitet. Kalorieberegninger er kun estimater, og der er mange forskellige måder at beregne kalorier på.

Strava viser kalorier, som de er blevet leveret til os af vores upload-partnere. Hvis der ikke sendes nogen værdi, eller hvis du registrerer din aktivitet via Strava-mobilappen, bruger vi vores egne beregninger. På nuværende tidspunkt beregner Strava kun kalorieforbruget for aktiviteterne cykling, løb, gang og vandreture. For alle andre aktivitetstyper vises der ikke kalorier, medmindre upload-partneren medtager disse data i aktivitetsuploaden.

Beregninger foretaget af tredjepart

  • Der findes en bred vifte af forskellige algoritmer og input, der kan bruges til at estimere kalorier. Vi anbefaler, at du kontakter tredjeparten for specifikke oplysninger om, hvilke data de bruger til at estimere kalorier.

  • I modsat til Stravas egen beregning vil ændringer af din Strava-vægt og aktivitetens stigning ikke have nogen effekt på det samlede kalorieantal.

  • Ændringer af indstillinger i tredjepartskonti bliver muligvis ikke afspejlet i Strava.

Stravas beregninger

  • For at få kalorieberegninger for cykelture bruger Strava din effekt og en koefficient for menneskelig effektivitet. Effekt kan estimeres, hvis du indtaster din vægt og din cykels vægt, eller du kan bruge en wattmåler til at få et mere præcist mål for din effektudgang. Hvis du har problemer med at få din Strava Effekt til at beregne, se Sådan får du Effekt beregnet på dine Cykelture.

  • For at få kalorieberegninger for løb kræver Strava, at du indtaster din vægt. Kalorier for løb er en funktion af hastighed (justeret for stigningsgrad), vægt og tid i bevægelse. Gang disse sammen med en skaleringsfaktor, og det er estimatet.

Besvarede dette dit spørgsmål?