Spring videre til hovedindholdet

Dårlige GPS-data

Lær, hvad der forårsager dårlige GPS-data på Strava, se konkrete eksempler på GPS-afvigelser, signaltab og signaludsving, og find ud af, hvordan du selv kan løse og forhindre problemet.

Skrevet af Marie

Oplever du problemer med unøjagtige GPS-data, når du registrerer dine aktiviteter? Se oplysningerne nedenfor for at få mere at vide om, hvad dårlige GPS-data er, hvorfor det sker, og hvordan du forhindrer det.

Hvad er dårlige GPS-data?

Vi bruger udtrykket "dårlige GPS-data" til at beskrive enhver omstændighed, hvor din GPS-enhed registrerer placering (eller andre data), der ikke nøjagtigt repræsenterer din aktivitet. Dårlige GPS-data kan medføre, at dine aktiviteter på Strava har manglende eller ekstra distance registreret, at segmenter slet ikke er matchet eller er registreret unøjagtigt, samt unøjagtige stigningsdata, unøjagtige præstationer såsom anslåede toppræstationer med mere.

  • Din enhed kan ganske enkelt have mistet forbindelsen til GPS-satellitter, så der slet ikke er blevet registreret nogen data. Din Strava-aktivitet mangler muligvis et kort, viser en lige linje mellem start- og slutpunktet eller bliver automatisk markeret som en indendørsaktivitet.

  • Din enhed kan have registreret GPS-punkter, der afviger fra din faktiske rute. Se eksemplerne, der omtales i denne artikel.

Hvorfor opstår dårlige GPS-data?

Mange faktorer bidrager til nøjagtigheden af dine GPS-data – og det er vigtigt at huske på, at ingen data er perfekte. Der er en vis form for fejlmargin forbundet med enhver GPS-registrering. Hvis vi ser bort fra miljømæssige faktorer, har forskellige enheder forskellige kvaliteter af GPS-hardware og -software – hvilket betyder, at selvom din enhed arbejder på sin maksimale ydeevne, vil der altid være en fejlmargin i nøjagtigheden af dens registrering.

GPS fungerer ved at forbinde din enhed til en række satellitter over jorden og præcist måle den tid, det tager for et signal at bevæge sig mellem din enhed og satellitterne. Da signalets hastighed er kendt, kan din enhed bruge signalets rejsetid til at udregne distancen til de forskellige satellitter. Da man kender hver satellits position og distanceen mellem dem og din GPS-enhed, kan din position beregnes ved hjælp af triangulering. Du kan finde flere oplysninger her.

Da vi har at gøre med ekstremt hurtige signaler, der kræver præcis registrering, kan selv den mindste unøjagtighed i signalmodtagelsen eller forstyrrelser i selve signalet medføre en betydelig afvigelse i den rapporterede position. Derfor kan miljøfaktorer som tæt bevoksning, stejle skråninger, høje bygninger eller endda tæt skydække påvirke eller endda afbryde GPS-signalets vej mellem din enhed og satellitterne.

Eksempler på dårlige GPS-data

  • GPS-afvigelser: Nedenfor kan du se et klassisk eksempel på en GPS-afvigelse, hvor der omkring en tredjedel oppe ad stigningen er et område med tætte, høje træer. Som det fremgår af nedenstående aktivitet, følger GPS-sporet vejen med stor nøjagtighed, indtil det kommer ind i skovområdet, hvor det begynder at afvige fra vejen. Selvom man kan se, at ruten generelt følger vejens forløb, gør den det med langt mindre præcision. Dårlige GPS-data som disse kan medføre, at din aktivitet angiver en kortere distance, end du rent faktisk har tilbagelagt, eller at der opstår uoverensstemmelser mellem segmenter, der ellers ville stemme overens.

  • Manglende GPS-signal: Miljømæssige faktorer kan ofte medføre, at GPS-signalet forsvinder, men at det til tider genoprettes. I sådanne tilfælde vil punkterne før og efter signaltabet blive behandlet ligesom alle andre på hinanden følgende punkter (selvom der er gået mere tid imellem dem) og vil blive forbundet med en lige linje. Signaltab som dette kan medføre, at din aktivitet viser en kortere distance, end du reelt har tilbagelagt, eller at du går glip af segmenter, du ellers burde have matchet med.

  • GPS-refleksion: Høje bygninger kan ofte få et GPS-signal til at »reflekteres« på vej mellem din GPS-enhed og satellitterne; dette medfører en ekstra distance – og dermed ekstra tid – i enhedens beregning af din position. Som du kan se nedenfor, resulterer dette ofte i et »sprunget« GPS-spor. Dårlige GPS-data som disse kan ofte føre til, at din aktivitet viser en længere distance, end du rent faktisk har tilbagelagt, da hver eneste sving i dit GPS-spor skal udregnes ved hjælp af en lige linje, der forbinder dem. Dette kan yderligere medføre, at du får vist unøjagtige præstationer for din aktivitet eller går glip af segmenter, som du ellers ville have matchet med.

  • GPS-spring (teleportation): Et GPS-spring opstår, når din enhed registrerer en placering, der ligger langt fra din faktiske rute. Derefter springer den pludselig tilbage til et punkt på din rette vej. Dette adskiller sig fra afdrift, som gradvist får din kurs til at afvige fra den planlagte rute i stedet for at springe et stykke frem. På kortet kan et spring få det til at se ud, som om du er blevet teleporteret fra et sted til et andet. Der kan også opstå et spring, hvis din enhed stopper med at registrere GPS-data i et stykke tid. Dette opretter den samme teleporteringseffekt, når optagelsen starter igen. Hvis der sker et spring i starten eller slutningen af et segment, har Strava muligvis ingen data for den pågældende segmentgrænse, og det vil ikke være muligt at matche segmentet. GPS-data kan ikke rettes eller udfyldes efter registreringen. Hvis der opstår et spring i starten eller slutningen af din aktivitet, skal du bruge beskæringsværktøjet til at fjerne de pågældende data.

Sådan retter du dårlige GPS-data

Selvom Strava gør sit bedste for at optimere vores dataanalyse ved at se bort fra de mest åbenlyst unøjagtige data, kan vi i sidste ende kun få det bedste ud af de data, som GPS-enheden leverer. Med andre ord: Når en enhed registrerer dårlige GPS-data, kan Strava kun forbedre dem ved at slette eller ignorere de dårlige data.

Desværre kan vi ikke »udfylde« de manglende data eller »rette« de forkerte data, når en del af din aktivitet – uanset årsagen – ikke registreres af GPS’en. Du har dog nogle muligheder for at få kredit for dine præstationer og styre, hvordan din aktivitet viser GPS-data:

  • Hvis et segment ikke blev matchet med din aktivitet, men du mener, at det burde være blevet det, kan du anmode Stravas supportteam om at gennemgå det og forsøge at tvinge det til at matche din cykeltur eller løbetur. Vi kan dog ikke justere din tid på et segment. Her finder du yderligere oplysninger omproblemer med segmentmatchning.

  • I nogle tilfælde kan du rette de stigningsdata, der er beregnet for din aktivitet. Du finder flere oplysninger i vores ofte stillede spørgsmål om stigning.

  • Du kan beskære din aktivitet for at fjerne de mest berørte strækninger, hvis de dårlige GPS-data opstod i starten eller slutningen af din cykeltur eller løb. Her finder du flere oplysninger om beskæringsværktøjet.

  • Du kan oprette en manuel aktivitet for at registrere de manglende kilometer, men den tæller ikke med i Strava-udfordringerne og synkroniseres ikke med nogen segmenter. Du finder flere oplysninger om, hvordan denne funktion virker, her.

  • Hvis du var sammen med en ven, som registrerede aktiviteten med GPS, kan din ven trykke på knappen Tilføj ven på sin side med aktivitetsoplysninger, hvilket opretter et delbart link, vedkommende kan sende til dig. Dette giver dig mulighed for at uploade en kopi af aktiviteten som din egen. Du finder flere oplysninger om, hvordan denne funktion virker, her.

Sådan forhindrer du dårlige GPS-data

Heldigvis er det lettere at forebygge dårlige GPS-data end at reparere dem, når skaden først er sket. Som tidligere nævnt har forskellige enheder forskellig GPS-hardwarekvalitet, så selvom der findes nogle enhedsspecifikke tips og tricks, er der også nogle vigtige fremgangsmåder, der kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine GPS-data, uanset hvilken enhed du bruger.

  • Sørg for, at din enhed er monteret eller bæres så højt og så frit som muligt, i stedet for at ligge dybt nede i en lomme.

  • Gør dit bedste for at undgå omgivelser, hvor GPS-signalet altid vil være problematisk, såsom kløfter (naturlige eller menneskeskabte), tæt skovbevoksning og bygader, der er omgivet af høje bygninger.

  • I mange tilfælde kan det være en god idé at give din enhed et minut eller to, mens du har fri udsigt til himlen, så den kan opfange et signal, inden du for alvor går i gang med din cykeltur eller løb.

  • Nogle gange kan det hjælpe blot at slukke og tænde din enhed igen eller deaktivere og aktivere GPS'en igen.

  • Hvad angår specifikke enheder, vil producenten altid have de mest opdaterede og relevante oplysninger, men vi har nogle forslag til fejlfinding til Android og iPhone.

Besvarede dette dit spørgsmål?